Netop lancerede eksklusive PlayStation 3-spil som ‘Warhawk’ og ‘Heavenly Sword’ er to små hop i den rigtige retning, men langtfra nok til at konkurrere mod Xbox 360’s julespilkatalog. For PlayStation 3 kan den nye online-udgave af karaokespillet ‘SingStar’ (kommer til november) redde meget, men ellers er det op til spillene ‘Uncharted: Drakes Fortune’ (november) og ‘Ratchet & Clank: Tools of Destruction’ (december) at redde Sonys jul. Førstnævnte ligner en forrygende filmisk ‘Tomb Raider’-klon, hvor særligt størrelsen og animationerne imponerede ved demonstrationen i Leipzig, mens sidstnævnte ligner ren Pixar sat på spil: eminente animationer og endnu et outreret gakket våbenarsenal at pille ved. Største skuffelse ved Sonys præsentation var ‘Gran Turismo 5 Prologue’ – en forsmag på racersimulatoren, der skal mætte bare nogle af forventningerne, før det rigtige spil kommer. Men når alene en optakt til et spil er så forsinket som dette, er det allerede blevet kørt agterud af konkurrenterne. Spillet er pænt, men ligner stadig et lidt for perfekt glansbillede af superduper velpolerede biler i high definition, mens styringen er træg. Og når udvikleren Kazunori Yamauchi bruger 20 minutter på at vise, hvordan man kan skifte farve på bilerne, og fumler rundt med menusystemet, er noget galt. Særligt når det eneste, der ifølge ham adskiller spillet fra konkurrenterne, er hans »passion for biler«. En passion, der ligner en besættelse af udseendet, for nok er spillet flot, men spillemæssige forbedringer som dynamisk vejr, skade på bilerne og aggressive modkørere er i al fald ikke på hans to do-liste. Medmindre der sker en drastisk U-vending inden lanceringen i oktober, ligner ‘Gran Turismo’ en spilserie på vej rygende i grøften.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø