Smil, du har fået en katamari! Eller med andre ord en japansk kugle, der suger alt op, den ruller over. Og hvad andet kan man gøre, når et så anderledes spil havner på skrivebordet. Kort efter rullede denne anmelder med blussende barnlig begejstring rundt i 'We Love Katamari' - et af de på én gang mest mærkværdige og alligevel sirligt formfuldendte spil, der endnu har indtaget de danske spilhylder. Indrømmet: Man er fuldkommen tabt bag af et Tokyo-fly den første times tid, for det er svært at mønstre en passende grimasse, når syngende køer, magiske regnbuer, ekstrem humor og en farveeksplosion af surrealistiske former og farver vælter én i møde. Det er som at spille et Monty Python-spil på syretrip og trukket gennem en japansk tegnefilm. Rul og smil 'We Love Katamari' er en fortsættelse til 'Katamari Damarcy', der, selv om det udelukkende udkom i Japan, alligevel er endt som et regulær kulthit hos vestlige hardcorespillere, der intet havde mod at importere spillet selv og tackle japansk kanji, så længe gameplayet holdt. Og det gør det stadig, da konceptet er lige så simpelt, som spillet er gakket: Med de to analoge joysticks styres en rullende limkugle - kaldet en katamari - rundt og samler alt op, den bliver rullet over. Dog ikke i begyndelsen, hvor ens katamari kun kan samle små ting som tændstikker, blyanter og bolsjer op, men jo større den bliver, des større objekter kan den klistre op. Hvilket til sidst indebærer kaskelothvaler, olietankere, biler, huse og mennesker og til sidst selve solen (!). Man finder ikke magen til svært surrealistiske missioner, når man for eksempel ved at opsamle alle verdens lande i en katamari skal beskytte Jorden mod et meteorangreb. I andre missioner skal man rydde op på et børneværelse på tid, mens en af denne signaturs yndlingsøjeblikke er, når man får til opgave at fede en sumobryder op ved at rulle over så meget fastfood som muligt. Opfindsomheden og variationerne mellem banerne er sprudlende fantasifulde og rablende gakkede, hvor eneste mislyd er enkelte baner, der er for forvirrende designet, så man nemt mister overblikket. Som noget nyt til forskel fra forgængeren kan også to spillere nu spille samtidig, hvilket er fint som variation, da det stiller store krav til teamwork, men ultimativt er det stadig enkeltspillerdelen, der tager keglerne. Vi elsker Katamari Selv spillets ramme er afsindig selvironisk, da den er bygget over, hvor meget vi elskede forgængeren 'Katamari Damarcy'. Hele Jordens befolkning er nu blevet så vilde med spillet, at den totalt bimse og gennemsyret narcissistiske Konge over hele kosmos beslutter sig for at belønne os lykkelige væsner med flere katamarier. Handlingen er meget mærkelig, men altid fyldt med humor og livsglæde, hvilket går igen i grafik og særligt soundtracket, der begge er som en saltvandsindsprøjtning af ren glæde, der letter selv de dybeste vinterdepressioner. 'We Love Katamari' er et manifest over den dybe kulturkløft mellem japansk og europæisk spilkultur, for du har aldrig spillet noget lignende før. Men hold da fast, hvor er det fedt at dykke med hovedet først ned i kløften, når der findes så meget livsglæde, gameplay og fantasi at hente med op. Et spil, der er for nemt at rubricere som niche, for oplagt at forkaste, fordi det er japansk, og for outreret til at blive alles kop te. Men ikke desto mindre en te, der skal smages, for efter blot et sip vil mange blive forelsket.