Anden del af Telltale Games’ digitalt distribuerede komedieserie holder samme høje kvalitet som pilotafsnittet. Men ligesom tv-komedier har deres faste programformat, begynder man at ane et vist skabelonpræg, der lægger en dæmper på den anarkistiske galskab. Detektivhunden og hans kaninmakker rykker denne gang ud til den lokale tv-station for at opklare, hvorfor talkshowværten Myra Stump er gået amok og holder sit publikum som gidsler, mens hun i bedste Oprah-stil overdynger dem med alskens sponsorgaver. Men Myra lader ikke hvem som helst være gæst på talkshowet, så de to detektiver kaster sig ud i jagten på berømmelse. De må bl.a. spille hovedrollerne i en komedieserie, kokkerere på et madlavningsprogram og deltage i parodiversioner af ’Idol’ og ’Hvem vil være millionær?’. Undervejs møder vi både gamle kendinge og en række nye, sjove figurer, f.eks. den farveskiftende tankelæser og en instruktør på overarbejde. Omtrent halvdelen af spilverdenen udgøres dog af detektivernes nabolag fra første afsnit. Psykiateren har ganske vist skiftet karriere og skriver nu sladderavis om rumvæsener, og købmanden har påtaget sig identitet som engelsk lord. Men vi har set det før, og mange af kommentarerne til omgivelserne bliver også genbrugt – synd og skam, for de er knap så sjove i anden omgang. Tv-stationen byder til gengæld på mange overraskelser og god mediesatire, og også denne gang er gåderne dejligt opfindsomme, som når f.eks. Max aflægger en rørende skuespilprøve takket være tåregas. Trods gentagelserne er Sam & Max-serien stadig blandt de morsomste adventurespil i nyere tid, men selv om det ikke er nogen dårlig skabelon, krydser vi fingre for lidt mere nytænkning i tredje afsnit.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager