Helte fra den lukkede

Det kræver gensidig forståelse at overleve ildkampene i 'Army of Two', der er drænet for atmosfære, hvis man ikke formår at skabe den selv derhjemme. Her klasker hovedpersonerne hænder efter vellykkede drab - smagløst eller stemningsskabende?
Det kræver gensidig forståelse at overleve ildkampene i 'Army of Two', der er drænet for atmosfære, hvis man ikke formår at skabe den selv derhjemme. Her klasker hovedpersonerne hænder efter vellykkede drab - smagløst eller stemningsskabende?
Lyt til artiklen

Spil handler om indlevelse.

Om at kunne identificere sig med, hvad der sker på skærmen, og heldigt, at vores forestillingsevne er nok så fleksibel; i ’Pac-Man’ er man som osten evigt jagtmål for spøgelser, i ’Tomb Raider’ er man stønnende Lara Croft. I ’Army of Two’ er man derimod aldrig de to hovedpersoner, lejesoldaterne Tyson Rios og Elliot Salem, der gladeligt dræber alt for penge. Deres massakrer overgår i kvantitet ikke, hvad resten af actiongenren har budt os på gennem tiderne, men deres mærkværdige afstumpede attitude gør.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her