Scenen er kendt fra amerikanske film: Hjemmedrengene mødes på basketballbanen for at ’shoot some hoops’ og få banket noget sved og testosteron af.
Det drejer sig om at vinde, men i lige så høj grad om at se skarp ud, mens man gør det. Her er stilen det vigtigste, og man skal helst få sine modstandere udstillet som håbløse novicer med tarvelig tøjsmag. Og der er kontant afregning i form af hånende bemærkninger, når en spiller bliver snøret af en dribling eller et veludført slamdunk. Ligeså i spillet ’NBA Street Homecourt’, der reelt er spilserien ’NBA Street’s nye pseudonym på PlayStation 3. Man har tre spillere på hvert hold, og man spiller på såkaldte ’Homecourts’, der ligger i kendte amerikanske hoods som Venice Beach, Harlem, Baltimore og så videre. Disse baner får hver en introduktion af enten en NBA-stjerne, der er vokset op i området, eller spillets speaker. På den måde giver spillet nærmest en socialrealistisk gennemgang af det hårde liv ’In Da Hood’, men i stedet for hardcore gangsta rap, har spiludviklerne heldigvis valgt et ultrahårdt soundtrack med soulmusik fra 1970’erne, der sammen med den retroagtige lyssætning skaber en unik stemning. På banen stopper det realistiske derimod, da spillerne kan drible med ninja-agtig hurtighed og hoppe adskillige meter op i luften, for derefter at slamdunke bolden ned i kurven. Et såkaldt ’gamebreaker’-barometer tæller op, hvor mange trick og blærerøvsdetaljer spillerne udfører. Holdet, der først fylder barometeret, går over i ’gamebreaker’-modus, hvor de skal fyre så mange tricks af som muligt inden for næste scoring. Når man så har kørt med klatten og hånet modstanderen, giver hver scoring ekstra point på lystavlen. Dette er med til gøre basketspillet uforudsigeligt og underholdende, men også frustrerende i et tæt opgør med få point tilbage. Desuden kommer nogle af de lettere trick som netop slamdunks til at virke som rutine efter blot et par timers spil. Vover man sig online, bliver man med garanti ydmyget på det groveste, for selv om spillet automatisk prøver at parre en med en anden spiller på samme niveau, er problemet, at der ikke er nok nybegyndere på nettet. Derfor må man ty til et såkaldt unranked spil, og her sidder hajerne klar til bruge én som gulvklud. Det kræver i al fald omfattende træning, før man kan slamdunke modstanderne online, og desuden skal man igennem en omstændelig registrering, første gang man vil spille over nettet. Underligt nok sker der også det, at animationerne hakker en smule i det, når man spiller online. I vanlig stil har EA Sports fået alle nødvendige licenser fra den amerikanske NBA-liga, så man har logoer på alle NBA-hold samt navne og udseende på de mange superstjerner, og specielt den grafiske udformning af spillerne og styringen er vellykket.
