Som en anden Caroline Wozniacki eller Kristian Pless gælder det i ’Virtua Tennis 3’ om at kravle møjsommeligt op ad verdensranglisten i tennis.
Det betyder timevis med utallige serveesser, baghåndsvolleyer og smashes – men i brugervenlighedens navn er dette ikke mere besværligt end at stille spilleren det rigtige sted og trykke på knappen på det rigtige tidspunkt. Det er japanske Sega, der står bag tennisløjerne, og det kan i høj grad mærkes i hele indpakningen, der består af et hysterisk soundtrack, skurrende ’pling’-lyde og sære minispil, hvor man skal vælte bowlingkegler eller løbe for livet væk fra 5 meter høje tennisbolde. Som PlayStation 3-sportsspil blev jeg først og fremmest skuffet over de manglende online-muligheder, men da fire spillere kan fornøje sig i en intens double, er de kvaler hurtigt glemt. Ikke mindst når grafikken og især animationerne af spillerne er så tindrende flot, at man er ved at nærme sig fotorealisme. Manglen på nyskabelse er dog den største akilleshæl i ’Virtua Tennis 3’, der server sine bolde lige så konservativt og kedeligt som nutidens tennisspillere. Af den grund er der ikke meget næste generation over dette tennisspil, og det bringer desværre ikke minderne tilbage til dengang, tennissporten var farverig, når McEnroe smadrede ketsjere, Boris Becker eksploderede ved nettet, og da Andre Agassi stadig havde hår.
