Skærmen er konstant gennemvædet af så meget blod og splat, at Tarantino ville blegne, mens 'Dishwasher' beretter om, hvordan en ydmyg opvaskerkarl blev verdens svedigste dræbersamurai. Bag ‘Dishwasher’ står den amerikanske autodidakte debutant James Silva, der uden professionel erfaring skabte spillet på halvandet år som sin egen selverklærede cadeau til Bruce Lee. Silvas personlige drive giver spillet en sjældent set kompromisløshed i både stil og styring.
Goth for de gode
For det første ligner spillet et særegent håndtegnet mørkt goth-mareridt, når man fyger over skærmen som en sværm af sværd, mens man sønderflænser sine forfølgere på så stilfuld facon som muligt. I hele sit udtryk er det hjemsøgt af en konstant sitrende uro og følelsen af aldrig at føle sig helt på sikker grund i en psykedelisk verden, der balancerer på kanten af undergangen. For det andet udstiller styringen en ekstrem grad af kynisme, da kampsystemet er designet for de få, men rå. Håber man på hurtigt overståede sjatkampe ved at paniktrykke blindt på knapperne, kan man være sikker på, at ‘Dishwasher’ gang på gang straffer ens nonchalance. Der skal trykkes med eftertanke, og det bliver hurtigt utilgiveligt svært, men derfor også givende, fordi det stiller krav. Og når en udfordring overvindes, er det et rush uden sidestykke.
