Da julemanden for anden gang overtisser toilettet, går julehyggen endeligt fløjten - ku' han ikke bare fise af, tænker simfamilien Stenberg fra Nydeligrup. Den unge familie har ellers pyntet op til det helt store julemærke - især rensdyret af lyskæder med den blinkende røde tud i haven burde da imponere julemanden. Men nej, da julemanden endelig forsvinder til fods ned ad gaden - der er hverken hvid jul, rensdyr eller kane her - efterlader han dog en lille sæk. Julegaver? Nej, hvilken skuffelse, sækken indeholder bare en ussel seddel med beskeden 'tak for ingenting, næste gang kunne I godt sætte nogle småkager frem'. Pokkers også, vi glemte julebagværket!! Men vi har en ny chance i morgen. Den aldeles politisk ukorrekte julemand er et af højdepunkterne i The Sims 2 Christmas Party Pack, der er endnu en udvidelse af verdens største pc-spil. Og dog, en rigtig udvidelsespakke er det ikke. 'Christmas Party Party' er ikke nær så stor, og rummer slet ikke de udviklingsmuligheder for simmerne, som det er tilfældet med de to forrige pakker - 'University' og 'Nightlife'. Bare en masse juletingeltangel og effekter til andre ferier og højtider, som påske og Halloween - i alt er der 40 nye indretnings- og dekorationsting i denne bonuspakke. Ud over den barnlige glæde, man oplever ved at få besøg af julemanden, kan man bl.a. give sig i kast med julemiddagen og fejre nytår i gode venners lag. Hvis vennerne altså dukker op, det kan man jo aldrig være sikker på. Men hæld bare godt med drinks på, og fyr et par fontæner af, så skal festscoren nok komme lidt op. Lige før midnat dukker Fatter Tid op og tæller ned med timeglasset og på slaget tolv kommer nytårstumlingen frem. Det har selvfølgelig været en oplagt mangel, at simmerne ikke fejrede jul, nytår, påske og Halloween, og det bliver der altså rettet op på nu. På den måde er 'Christmas Party Pack' godkendt, og det samme er prisen så absolut. Alligevel kunne man godt have forlangt lidt mere indhold og spiludvikling, end det er tilfældet her. lars.ole.locke@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Hvis Enhedslistens visioner bliver ført ud i livet, er kvinder, homoseksuelle og sekulære muslimer de første ofre
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sara Al Dafaee
Klumme
Debatindlæg af Halime Oguz