Rollespillet 'Dungeon Siege II' kan ikke anklages for originalitet eller synderlige ambitioner i retning af at ændre verden, men det er ikke altid en skidt ting. Spillet er sammenstykket af alle action-RPG-genrens klicheer: Ung kriger tager ud i verden for at nedkæmpe dæmonisk tyran med planer om at åbne portene til helvede. På vejen møder han en række hjælpere, og det vil for spilleren sige, at man får lejlighed til at lede et hold på op til seks karakterer - sværdkæmper, bueskytter, troldmænd og healere. Hver karakter kan opgraderes og specialiseres i en række egenskaber, heriblandt nogle spektakulære specialangreb, der gør store skader på fjenden, men som tager tid at lade op på ny. 'Dungeon Siege' minder om 'Baldur´s Gate'-serien, da man også her leder en gruppe og kan pause i kampene og overveje sin strategi, men det føles langt mere som det aldrende genre-forbillede 'Diablo'. Det har noget af den samme velafpudsede, brutale stemning i kampene, originale monstre og en nem, næsten banal styring. Grafikken er verdensklasse for sin genre, set fra oven i flydende 3D med en fremragende fornemmelse af terrænets højde og dybde. Lydeffekter og musik er i topklasse, mens personernes tale er forudsigeligt rædselsfuldt. Det er et grundigt gennemarbejdet produkt, men når 'Dungeon Siege II' alligevel ikke bliver et stort spil, skyldes det, at det mangler balance. Kampene er for nemme, og det er sjældent nødvendigt at pause og på intet tidspunkt nødvendigt at lægge deciderede strategier. Som spiller får man hurtigt for mange penge, og det er alt for nemt - og dermed uspændende - at finde godt udstyr. Et helt element af spillet, nemlig muligheden for at skabe sin egen rustning, sværd, med mere, ved at få det fortryllet, viser sig også at være overflødigt, fordi det udstyr, man kan finde eller købe for sine mange penge, er bedre. Alligevel kan 'Dungeon Siege II' sagtens anbefales til fans af genren, der kan bruge det velfungerende gameplay til at varme sig ved vinteren over. Der er masser af tilfredsstillende timer i spillets univers, og man kan oven i købet spille hele historien igennem som multiplayerspil, hvis man vil have en social oplevelse ud af det. lars.dahlager@pol.dk
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
El-Sayeds frivillige mistede stemmen, da han så, hvordan valgfesten så ud
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.