Kun én ting betyder noget, og det må spiludviklerne snart lære: uanset mængden af polerede polygoner og længden af listen på features er det hele ligegyldigt, i det sekund tændingsnøglen bliver drejet rundt, en brummende motorlyd fylder stuen og spillets kørefysik skal afprøves. Og det er her, det ambitiøse racerspil 'Enthusia Professional Racing' ikke leverer varen. Fra første øjeblik du bevæger dig ud på racerbanen, vil du undre dig over bilernes hang til understyring og den uldne respons fra controlleren. Kørefornemmelsen er ganske enkelt ikke på højde med genrens ubetingede konge, 'Gran Turismo 4', der også har langt flere hestekræfter at blære sig med, når det gælder den audiovisuelle side. Spillet prøver dog at race nye veje med en rollespilsopbygget karrieredel, hvor man både skal tune bilen og forbedre kørerens forskellige færdigheder. Det er en usædvanlig fængende idé, men det kræver mange timers tilvænning i spillets køreskole og i de rigtige løb, før man får opgraderet sine evner og bil til noget, der kan give en arkadepræget køreoplevelse på linje med 'Ridge Racer'-serien. Og racerspil er - set over en bred kam - hamrende forudsigelige. For hvor store overraskelsesmomenter kan der egentlig gemme sig i et gameplay, hvor det handler om at dreje skiftevis til højre og venstre, mens man modvilligt slipper foden fra speederen en gang imellem? 'Enthusia' skal have behørig ros for at turde prøve noget nyt, men spillet har glemt det helt fundamentale: at finde og fremelske køreglæden.
Med slør i rattet
Lyt til artiklen
