I de fleste Anden Verdenskrigs-skydespil plejer man at kunne løbe direkte frem mod en maskingeværrede og med en heldig håndgranat eller to sætte den ud af spillet. Men ikke i 'Brothers in Arms: Road to Hill 30'. For gør man det, er man død. Vel sagtens som i virkeligheden. Hvis man vil have gjort kål på maskingeværreden, er man nødt til at tænke sig om, forberede sit angreb og bruge sine medsoldater. De skal dække dig ved at undertrykke fjenden med kraftig ild. Sådan lidt som begyndelsesscenen i 'Saving Private Ryan', hvor Tom Hanks fra bunkerkanten på Omaha Beach råber: »Covery fire«, og soldaterne så fyrer løs, så tyskerne dukker hovedet, og snigskytten kan løbe frem. Den type dækningsild er hele grundstammen i 'Brothers in Arms: Road to Hill 30'. Det betyder også, at det ikke er et helt normalt 3D-skydespil. Det er meget taktisk anlagt. Fjenden under pres Eksempel: Man skal have ram på et par tyskere, som har forskanset sig i en grøft. Til at klare den opgave har man to firemands-grupper foruden sig selv. Den første gruppe dirigerer man hen i dækning og beder dem om at give dækningsild. Når de så rejser sig og fyrer løs på tysken, sniger man sig selv rundt om fjendens position, så man kan skyde dem fra siden eller i ryggen. Det vil sige, man benytter sig af, at tyskerne bukker hovedet, finder et sted man kan rykke frem, og dukker op bagved tyskerne og gør det af med dem. Det lyder måske meget let, men 'Brothers in Arms: Road to Hill 30' er et svært spil. Visse steder et meget svært spil. Men heldigvis kan man indstille spillet til at vise en række hjælpefunktioner. For eksempel kan man få vist et ikon over tyskerne, der fortæller, om de er klar til at skyde tilbage eller er så meget under pres, at de dukker sig. Det er guld værd i forhold til at vide, hvornår man skal rykke frem. Ligeledes kan man pause spillet, og se det hele fra oven, så man kan lægge en strategi. Hvor er det godt at placere de soldater, der skal give dækningsild, og hvor kan man komme rundt om fjenden? Ligner virkeligheden På mange områder minder 'Brothers in Arms: Road to Hill 30' om 'Full Spectrum Warrior', det er bare bedre, da man selv spiller en mere aktiv rolle. Nogle gange kan man faktisk godt lave en heroisk enkeltmandspræstation ved for eksempel at skyde en tigertank i røven med en panzerfaust-raket. Det er jo ikke er at foragte og så afgjort noget, der trækker opad i gameplayet. Desuden er det et plus, at spillet er meget historisk korrekt. De steder, man er i spillet, ligner til forveksling de steder, hvor de amerikanske faldskærmssoldater kæmpede i dagene omkring D-dag. Efterhånden som man gennemfører missionerne, låser man op for ekstra materiale, som man kan gå ind og se på. Her kan man blandt andet se fotografier fra de virkelige kampe, og det er nærmest skræmmende, så meget de ligner de steder, man selv kæmper i spillet. Små områder Ankerne ved spillet er, at det kan blivelidt ensformigt hele tiden at skulle lægge planer for, hvordan man skal omgå fjenden. Ligesom man også er meget låst, da områderne, man bevæger sig i, ikke er særlig store. Desuden er grafikken i pc-versionen heller ikke supergod, men giver indtryk af, at den er tilegnet Xbox'ens efterhånden aldrende hardware. Lyden er dog i begge tilfælde aldeles fremragende, og hele stuen ryster, når man fyrer sin Tommygun af. Disse småproblemer ændrer ikke ved, at 'Brothers in Arms: Road to Hill 30' er et brag af et spil, hvad enten man spiller det på Xbox eller pc. Det er ikke vanvittigt langt, men har til gengæld en glimrende multiplayer-funktion, hvor man får lov til at prøve sin taktik af mod andre spillere over internettet eller Xbox Live. claus.cancel@pol.dk