Skal vi hulke eller heppe over udvidelsespakker til computerspil? Mens bagmændene bag 'The Sims' har hevet adskillige årtiers årsindkomster hjem alene på udvidelsespakker til originalspillet, så er det samlebåndsfabrikation. Krogen for at få 'The Sims 2'-ejere til at lægge endnu godt 300 kroner på disken for 'The Sims 2: University' er intet mindre end universitetsliv - her portrætteret som et evigt eventyrland uden strenge deadlines og evighedsstuderende i skabene, men derimod en masse fest, ballade og practical jokes. Lad os snarere kalde det et underholdningsuniversitet. Udvidelsespakken starter, når ens sim kommer i en vis alder. Herpå kan man sende ham eller hende af sted til universitetet. Efter at have valgt et af tre universiteter og en studieretning, er det om at studere, flirte med sine professorer for at få bedre karakterer og generelt at hygge med sine medstuderende, for eksempel ved at danne et band. Mere indflydelse på andre Ikke ligefrem epokegørende nytænkning, men en fremragende ny idé i 'University' er til gengæld det nye indflydelsessystem, der gør, at jo mere garvet en sim, man former, jo mere kan man få andre simmer til at gøre, hvad man befaler. Et interessant valg, der drastisk udvider de strategiske muligheder fra originalspillet. Der er også et væld af nye objekter og karrierer, men de mere elementære fejl som lange loadetider og grafikfejl samt balanceringsfejl er ikke rettet, så det kan derfor stadig tage uforholdsmæssig lang tid at udføre trivielle opgaver som at lave mad, gå i bad eller hente ungerne fra skolebussen. Universitetslivet består af at besøge de andre kollegier på universitetet, men det tager lang tid at komme mellem de forskellige rum, hvilket bevirker, at man ikke har meget lyst til at være social. Samtidig er det faktisk imponerende svært at være universitetsstuderende, fordi man nu - ligesom i udvidelsespakken 'The Sims SuperStar', hvor stjernedrømmene skulle udleves - ikke har meget tid til at passe de nødvendige livsbetingelser såsom social omgang, madlavning, toiletbesøg og hygiejne. Så erfaring med en sim eller to er mere end nødvendigt. Købt eller solgt? Som en hoven smagsdommer burde jeg måske dunke Electronic Arts i hovedet med en dumpekarakter for mangel på nytænkning, og at der igen igen igen males samme mel på samme møllesten - ja, den næste udvidelsespakke bliver der endda reklameret for i indpakningen til denne. Men vi køber det jo, gør vi. Og nyder det. Måske er det en evig del af spilbranchen, at man skal gumle sig igennem solide rugbrødstitler som 'The Sims', hvor en udvidelsespakke selv i den hedeste sommer kan sælge igennem. Men selv om 'The Sims 2 University' hverken kan kaldes originalt eller eksperimenterende, er det godt håndværk og gør præcis, hvad det skal: det udvider originalspillet med nye strategiske udfordringer og er derfor et holdbart køb til fans. Nok computerspillenes svar på en dybfrossen Margherita-pizza: Du ved, hvad du får, det mætter og er rørende billigt. Men frisk, ekstraordinært eller ligefrem vovet bliver det aldrig. Og godt det samme. thomas.vigild@pol.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Ekspert: »Umiddelbart er det eneste, USA får ud af det her, højere inflation«
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























