Ahhh, der er ikke noget som duften af frisk græs i den klare morgenluft, når jeg her med min massive 9-jerndriver slår et følt 250 meters slag med et svajende sug, der gjalder af succes. I dramatiske vinkler følger jeg bolden skære sig igennem luften for at lande perfekt på fairwayen - til det her i version anno 2005 stadig komplet usynlige publikums store ovationer og hurra-råb. Tak, tak. Alt for meget. Tid til gå at efter greenen. Et lille præcist chip sender bolden de resterende 30 meter mod flaget og efterfølges af det salige plop af bolden, der pænt rammer hullet efter et delikat put. Endnu en birdie. Endnu en golfdag med 'Tiger Woods PGA Tour 2005' i caddievognen. Mens bolden lægges til rette til næste hul, kan jeg rettelig nå at reflektere over, om der ikke findes en naturlig grænse for, hvor meget man kan genopfinde et golfspil. Jeg mener: det er trods alt stadig en minimal bold, der ikke blot én, men hele 18 gange skal gokkes i hul med lige så minimale køller, så man samtidig undviger grusomt opfindsomme forhindringer som grusgrave, vandhuller og træer. Alligevel må man her ved hul 2 imponeres over, at Tiger Woods-serien atter ihærdigt prøver at genopfinde golfspillet og dermed sin egen eksistensberettigelse. Forbedringer for nogle Slaam! Af sted ryger tee-off fra hul 2. 230 meter. Ganske godt, tænker jeg, og smiler så bredt, at min nye golfspiller får smilerynker omkring øjnene. For siden sidste år er featuren 'GameFace II' kommet på programmet i Tiger Woods-spillet, hvilket helt ned til størrelsen af panden, hagen, tøjstilen, svingstil og skægstubbe lader mig skræddersy min virtuelle golfspiller efter (u)smag og behag. Lidt som hvis 'The Sims' tog en dag på golfbanen, men det er dog kun rent kosmetisk, for selve mine egenskaber á la hvor superb jeg er til at putte, chippe og drive afgøres som tidligere af, hvor mange penge jeg har tjent ved at nå til tops i de mange turneringer, som 'Tiger Woods PGA Tour 2005' er proppet med. Ha! Allerede på greenen i to slag efter et perfekt timet flop-skud. O.k., nu er banen også nem, men der er på fornem vis otte helt nye og svære baner med i 'Tiger Woods PGA Tour 2005' og endda to fantasibaner, hvilket giver mig i alt 14 baner som for eksempel den californiske Sherwood Country Club og den sydafrikanske Fancourt at lege på - for ikke at glemme de tilbagevendende klassikere som St. Andrews og Pebble Beach. Tilmed har konsolspillene nu mulighed for ikke blot at sammenstrikke egne drømmebaner ved at udplukke huller fra de 14 baner, men også at ændre banens tilstand, greenens størrelse og vindens rusk i bolden. På PlayStation 2, GameCube og Xbox er det i andre vendinger nu muligt at dyrke sin private golfbane - om end det for pc-spillerne er noget, der har været en selvfølge de seneste mange år. Dog er mulighederne temmelig begrænsede på alle tre konsoller, fordi selve banens udformning ikke kan ændres, det kan kun forholdene som dybden af sandgraven og størrelsen af greenen. De fleste ændringer er rent kosmetiske, hvorimod man har langt friere hænder på pc. Arkadeputtning Nå, tid til koncentrations-puttning, og her er hullet endda rimeligt svært, da greenen skråner en smule opad. Hmmm. Må hellere bruge 'Tiger Woods PGA Tour 2005's nye feature, 'Tiger-Vision', der helt nøjagtigt - og endda i kikset filmisk slowmotion - viser mig, hvor hårdt og hvor langt jeg skal putte for at få min eagle sikkert i hus. Plop! Sådan: allerede tre slag under par på to huller! Dog har jeg et begrænset antal 'Tiger-Visions' til rådighed, men uanset dette synes det nu som gement fusk, at man så let kan trille bolden i hul som trak man et 'Slip ud af fængslet'-kort i Matador. Så da også helt klart en unødvendig ny feature for alle andre end golfnovicerne. Okay, hul 3 venter, men det gør også legender som Arnold Palmer, Jack Nicklaus og Ben Hogan i 'Tiger Woods PGA Tour 2005', for modsat tidligere versioner kan man nu krydse køller med sagnspillere. Uden trævl af tvivl et stort hit for passionerede golfspillere, men pas på, for de spiller uhyggeligt godt. Til gengæld giver de en tilpas mængde stemning og særlig motivation til, at man spiller løs og går efter at blive så god, at de vil overveje at gå en bane sammen med én. Nyt er også muligheden for at ændre fodstilling i forhold til bolden samt en ny, ekstra hård sværhedsgrad, men det hører trods alt til i småtingsafdelingen. Tilbage på banen prøver jeg at slå en præcis slice, men sender bolden ud over stepperne og æv: lige lukt ud i roughen. Konsol versus pc Mens jeg overvejer kølletype her i det høje græs, er det vigtigt at understrege, at årets fire udgaver af 'Tiger Woods PGA Tour 2005' adskiller sig fra hinanden som netop grum rough fra fintklippet fairway. PlayStation 2-versionen har den kæmpe fordel til forskel fra tidligere, at man kan spille via internettet, om end menusystemet til dette er et studie i forvirring, menuer og unødig tekst. Hold hovedet koldt, og du kan finde gode kampe, men det kræver lidt træning. Husk bare at øve dig, inden du drager online, for internetspillerne er skræmmende ferme. Læs: det er bedst, hvis du kender et andet villigt offer, du kan spille mod. Nå, tilbage til roughen. Det bliver et trejern og et fejlskud, der sender bolden lige i sandgravens favn. Satans. Her får den så følgeskab af Xbox- og GameCube-versionerne af 'Tiger Woods PGA Tour 2005', hvor særligt Xbox-versionen skuffer fælt ved ikke at kunne spilles online i Europa. Desuagtet er begge stadig eminente golfspil i deres egen ret, men absolut kun hvis du ikke allerede har 2004-versionen liggende til at snurre i drevet. For ud over modstanden fra legenderne er hovedparten af opdateringerne kun rent kosmetiske som 'GameFace II' og, at man får lov at rokere rundt på sine egne baner. Og bortset fra online-delen skal der lup til at spotte forskellene mellem 'Tiger Woods PGA Tour 2005' til PlayStation 2, Xbox og GameCube, da de er klonlignende konverteringer af hinanden. Pc-version overlegen Bolden i sandgraven kalder på sandwegde-køllen og ja, sådan, den kravlede pænt op på greenen, hvor jeg let putter bolden i hullet til par. Lige så smukt og smertefrit kører den væsensforskelligt anderledes pc-version, hvor man bruger musen til at slå slagene, kan spille online og også skabe egne baner og golfspillere, hvilket gør forbedringerne velkomne og i al fald langt mere relevante end fra år 2003-versionen til 2004. Præsentationen er tydeligvis forbedret siden sidste år, da kampene nu er små velklippede spændingsfilm i sig selv, og der er simpelthen oceaner af timer og muligheder gemt i spillet. Selv hardcore virtuelle golfspillere får deres sag for. 'Tiger Woods PGA Tour 2005' er uden tvivl det hidtil bedste og mest omfangsrige golfspil nogensinde udgivet til pc, mens konsolversionerne bedre kan undværes, hvis netop golflegender, online-spilleri og kosmetisk bane- og golfdesign ikke umiddelbart lyder tiltrækkende. Men for inkarnerede tommelfinger-golfere er 'Tiger Woods PGA Tour 2005' et solidt køb, der selv om det basalt set er samme spil som i 2004, har nok småjusteringer, fikse indfald og nye tiltag til at tænde for golflysten. thomas.vigild@pol.dk