Kanonerne er kørt klar til det mest barske efterår nogensinde på computerspilsfronten. Antallet af spiludgivelser op til julesalget i år slår alle hidtidige rekorder, og samtidig er prisen blevet sænket på spillekonsollerne PlayStation2 og Xbox. Der bliver slet ikke tid til udpakning af gaver, dans omkring juletræet eller ris á la mande med varm kirsebærsauce. I al fald ikke hvis man skal forsøge at kæmpe sig igennem horden af nye computerspil, der snart vil slås indædt om en prominent plads i julegavebudgettet. Fra i dag af og frem til nytår vil der udkomme omkring 300 nye spil, hvilket i snit svarer til over 2 spiludgivelser om dagen. Oven i nissehuen har spilfirmaerne Sony og Microsoft endnu engang sænket priserne på deres rivaliserende konsoller, henholdsvis PlayStation2 og Xbox, så begge konsollers pris nu er faldet til ro under den magiske 2000 kroners grænse. Kun for voksne Tendensen var tydelig på dette års netop afsluttede europæiske spilkonference European Computer Trade Show i London, hvor spilfirmaer fra hele verden præsenterede deres julekollektion. Konferencen viste, at godt nok bliver julen usædvanlig travl på spilmarkedet, men samtidig henvender flere computerspil sig nu mere direkte til en ældre målgruppe. En snarligt kommende spiludgave af John Carpenters gyserfilm The Thing fra 1982 vil alene målrettes de voksne spillere, som ikke blegner ved blod, bandeord og bidende kulde, da man præcis som i filmen skal kæmpe mod et blodtørstigt rumvæsen på Antarktis. Andre kommende spil som Resident Evil og Eternal Darkness til GameCube går efter det blodige gys, mens PlayStation2-konsollen snart kan byde op til gangstervold og benhårde biljagter i spil som The Getaway og Grand Theft Auto: Vice City . Det er rart at se, at computerspil så småt begynder at differentiere sig mere og appellere til forskellige aldersgrupper, ligesom film- og musikmediet har gjort det i årevis.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø