Trods over halvtreds år på bagen kan den stadig skabe lige dele fortjeneste og fascination. Selvom Anden Verdenskrig har lagt ryg til utallige film, bøger og computerspil, så er det sjældent, at man har haft mulighed for at se krigen gennem russiske øjne. Langt hovedparten af de utallige computerspil spundet over perioden er udviklet i USA, så derfor er den russisk udviklede flysimulator 'IL-2 Sturmovik' et behagelig anderledes bekendtskab. Som jagerpilot ved østfronten i konflikterne mellem 1941-45 kommer man til at flyve for enten den russiske eller tyske hærs luftvåben med hvad dertil hører af vidt forskellige flytyper. Appelsinen i den russiske hærs turban var det mellemtunge Sturmovik-jagerfly, der både var designet til at udkæmpe dogfights og udradere fjendtlige kampvogne og fodfolk såvel som andre vigtige bombemål på landjorden. 'Sturmovik' har været tre år undervejs, og det grundige hjemmearbejde kan i høj grad mærkes i simulatorens uhørt høje detaljeringsgrad og dets fornemme føling med flyene. Der er realistisk nok utrolig stor forskel på hver enkel flytype, for bruger man for meget tid på de hurtige tyske Messerschmidt jagerfly, føles Sturmovik-flyet bagefter som at flyve rundt i en bus uden servostyring. Lav egne missioner Som enkeltspiller kan man enten vælge at gennemføre en større kampagne på den tyske eller russiske side, flyve usammenhængende enkeltmissioner eller selv designe sine togter udfra spillets glimrende missionsdesigner. Vælger man det sidste, har man en lang række muligheder for at skræddersy missionerne, så de passer præcis til ens humør, og denne del udvider i høj grad spillets holdbarhed. Endelig kan man dyste imod ligesindede piloter over internettet eller netværk, hvilke ofte giver nogle forrygende hektiske kampscenarier - specielt hvis man spiller imod folk, man kender. 'Sturmovik' retter sig mest af alt mod garvede flysimulator-fans, for selvom det er muligt at justere sværhedsgraden ned, så er der stadig imponerende mange taster at holde styr på for nybegynderne. Samtidig gælder den gyldne regel stadig: jo hurtigere ens pc´er er, jo bedre grafik kan man presse ud af 'Sturmovik', og tro mig: det er det hele værd. Alle flyene er mageløst detaljerede ligesom alle tropperne på landjorden, og det giver ofte et herligt sug i maven, når man suser ned for at skyde tyske kampvogne til pindebrænde. Suveræn skade Skaderne på flyene er utvivlsom de mest detaljerede, jeg nogensinde har set i en simulator, da det sågar er muligt at skyde helt specifikke dele af flyene. De fjendtlige piloter såvel som landtropper besidder sågar en fortræffelig kunstig intelligens, eftersom beskadigede fjendtlige fly flygter eller tilmed forsøger at nødlande, mens landtropper såsom lastbilskonvojer under angreb reagerer ved at køre i hver sin retning. På den negative side savner man bedre træningsmissioner, mere mere stemning og dynamisk udvikling i historien i kampagnedelen, og spillet er ofte hæmmet af lange loadetider. Men det rykker ikke ved, at 'Sturmovik' er en god, afbalanceret og kompetent flysimulator, der er for jagerpiloter, hvad Microsofts 'Flight Simulator 2002' er for civilpiloter: skyhøj klasse.