0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trængsel på rallybanen

Rallyspillene 'WRC II Extreme' og 'Rally Fusion' sætter nye standarder, som det henholdsvis mest nuancerede og realistiske rallyspil, og et vellykket fusionsspil, hvor realismen er neddroslet med henblik på en umiddelbar spilleglæde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tungen skal holdes snorlige i munden, når man i 'WRC II Extreme' fræser rundt på de rigtige rallybaner verden over, så for rallynørden med lyst til at skrue på virtuelle møtrikker, er dette det bedste valg - dog

Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Spilanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Rallyløb er en disciplin, hvor man kører alene mod uret for det meste på almindelige afsides veje og på skiftende overflader lige fra asfalt og grus over sand og mudder til sne og is. Det stiller enorme krav til materiel og koncentration, og modsat banerace på asfalt kommer man hurtigst frem ved at få vognen til at skride ud, så man kører sidelæns gennem svingene.

I spilverdenen dækker 'rally' langt mere end kampen mod uret. Det spænder fra simulationsspil som 'WRC' og 'Colin McRae' til arcaderace som det klassiske 'Sega Rally', hvor man kører direkte mod flere modstandere. 'Shox' er et nyt forsøg på at lave en aftager til det hæderkronede 'Sega Rally'. Her kører man med sømmet i bund på en bane mod fem andre mod computeren eller venner.

På hver bane er der tre zoner, og gennemfører man dem hurtigt, det vil sige drejer i rette tid, kan man udløse en såkaldt 'shoxzone', der giver ens rallybil ekstra meget fart på. Spillet blinker og lyder som et platformspil og kunne på den måde være for børn, men det er ret svært at udløse denne fartbonus, og der er stort set ingen variation i gameplayet. Derudover stopper ens bil næsten helt, når den rører en modstander, mens det derimod ikke har synderlig betydning, at man banker ind i hegn eller autoværn.

Fusionsrally
Langt mere anbefalelsesværdig er 'Rally Fusion', der, som navnet antyder, er en blanding af de forskellige spiltyper. Styringen er sværere end arkadespillenes, så man må dosere hestekræfterne, og man skal undervejs køre alle mulige forskellige typer løb: mod uret, parallelt mod en anden, direkte mod to andre i labyrint, op ad en snedækket bakke og meget meget mere. Fysikken er glimrende, og det er forholdsvis nemt at komme i gang - når man ellers har fået et overblik over valgmulighederne, da der er mange.

Der er simpelthen timers god underholdning i dette spil, hvor den ene udfordring tager den anden med sig og kan udgøre en reel trussel for nattesøvnen. Selv om spillet indeholder det såkaldte 'Race of Champions', en virkelig turnering, hvor mestre fra alle motorsportens discipliner mødes, så er realismen neddroslet med henblik på en umiddelbar spilleglæde.

Rigtigt rally
Er det derimod den ægte vare, man går efter, er der udkommet endnu en version i 'World Rally Championship'-serien med titlen 'WRC II Extreme'. Det er på papiret det mest nuancerede og realistiske rallyspil til dato, men det er oppe imod hård konkurrence fra 'Colin McRae Rally 3' (CMR3).

I praksis bemærker man en god udnyttelse af rystefunktionen, der giver bilerne en solid tyngdefornemmelse, men den modsiges af fysikmodellen, for bilerne slipper lidt for gerne jorden og falder for langsomt, hvilket især virker tosset ved lave hastigheder.

Ellers virker styringen bedre end CMRIII, da den er lidt sejere i stil med 'Gran Turismo 3'. Den fotografiske realisme er slående, når man racer derudad i virkelige landskaber med et vidt udsyn. Grafikken er fuld af jordfarver, og den er så flot, at det til gengæld springer mere i øjnene end det plejer, når bjerge i baggrunden på magisk vis pludselig popper op eller endnu værre: at lysene fra bilens forlygter i mørket kan bøje omkring hjørner.

Spillet ser ud og føles anderledes end CMR3, men begge spils fejl og fordele gør dem jævnbyrdige. En afgørende faktor til WRC-seriens fordel er dog, at man her kører på de faktiske veje gennem bjergtagende landskaber i eksempelvis Monaco, Finland og Australien.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement