Muterede Sigourney Weaver-ædende aliens, usynlige headhunters med plasmakanoner og paniske marinesoldater med et helt Taleban-arsenal i baglommen danner grundstammen i 3D-actionspillet 'Aliens versus Predator 2' (AVP2), hvor der traditionen tro skal udkæmpes adrenalinpumpende kampe i tætte korridorer. Hvis 'Counter-Strike' har mistet sin tiltrækningskraft, og 'Scream'-filmene var barnemad for nerverne, så er AVP2 uden tvivl spillet for dig. Efterfølgeren disker ligesom forgængeren fra 1999 op med en skræmmende historie, som kan opleves fra de sædvanlige tre synsvinkler: marinesoldat, alien eller predator. De to sidstnævnte er kendt fra filmene af samme navn. Marinesoldatens umiddelbare fordel er et enormt våbenarsenal, en lækker radar og en usammenlignelig manøvredygtighed. Som alien er man uhyggelig hurtig og evner desuden at klatre rundt på alle overflader, mens predatoren kan gøre sig usynlig og besidder samtidig en mængde kraftige langdistancevåben. Racerne passer perfekt sammen, og da styrkeforholdene i denne seneste udgave er blevet tilpasset endnu bedre, er multiplayerdelen nu også blevet langt mere tiltrækkende. Udover de udbyggede muligheder i multiplayer tilbyder hver af racerne desuden en forholdsvis holdbar og usædvanlig skræmmende kampagne, hvor man kæmper sig vej gennem en række usædvanligt veldesignede baner. I modsætning til originalen overlapper kampagnerne i AVP2 hinanden, hvilket skaber en unik historie, der er ligeså fængslende, som den er frygtindgydende. Ofte opleves de samme hændelser fra tre forskellige perspektiver, hvilket virkelig får en til konstant at sidde på kanten af sædet i ren spænding. Den fantastiske stemning lever videre på bedste facon med en gribende lydside, der ændres alt efter, hvad der sker i spillet. I bedste Hitchcock-stil er der masser af dryppende kloakrør, hjerteskærende skrig i baggrunden og pludselige eksplosioner. Grafisk gør AVP2 i modsætning til originalen også brug af enorme udendørsarealer, og blandingen mellem disse og de klaustrofobisk små korridorer skaber flere taktiske muligheder, og ser desuden utroligt sprødt, lækkert og gennemarbejdet ud, hvilket skaber det uden sammenligning mest varierede banedesign i et skydespil i år. Selvom styrkeforholdene er blevet afbalanceret, enhederne er mere nuancerede og har fået mere udstyr, så er essensen imidlertid stadig den samme på såvel godt som ondt, mens multiplayerdelen desværre også lider således under diverse tekniske problemer. Adrenalinpumpende action, visuelle lækkerier og en skræmmende god stemning gør dog uden tvivl AVP2 til et af de senere års bedste skydespil, og elsker man samtidig stemningen fra Aliens- og Predator-filmene er der ingen vej udenom.