'Battle Realms' (BR) er et strategispil inspireret af en mytologiske japanske middelalder, hvor den faldne samuraikriger Kenji skal genopbygge sit tabte rige. Det gælder om at tilintetgøre de rivaliserende klaner, inden de bliver for mægtige og farlige, hvilket de gør tit. For at opbygge sin magtbase, skal man hente ressourcer i form af vand og ris til bygninger og krigere, som man pudser på fjenden. Selvom det grundlæggende gameplay ikke er nyt, så har BR stil og spændende elementer, der gør det til et usædvanligt imponerende strategispil. Suveræn grafik Det første man ligger mærke til er den suveræne grafik og animation. Samuraierne jonglerer med kæmpesværd og spydmændene bruger deres lanser til stangspring mod fjendens maver. Banerne er detaljerede med dyreliv, klukkende bække og uglehyl i skovtykningen, og de flotte bygninger er fint konstruerede med rislamper og springvand. Der er topkarakter til den grafiske stil, og der er stor ros til mellemsekvenserne, der giver spillet fremdrift. Musikken passer sig fint i baggrunden, ligesom de typiske "javel" kommandoer fra enhederne, når de bliver aktiveret. Kaos på slagmarken Idyllen i landsbyen stopper som regel brat med et besøg af vilde fjender med armbrøste og flammesværd, der omdanner alt til kaos. Ens enheder har sin egen vilje og slår på det, som de først får øje på. Specielt når man angriber, vil ens krigere hellere smadre rishytter end den strubesnitter, der står bag dem. Krigerne rekrutteres hos bønder og kan specialiseres ved at kombinere træning inden for sværdkamp, bueskydning og magi. Ved hjælp af en smart køfunktion kan man udvikle forskellige slags krigere på samlebånd. Det tager tid, og derfor er det ærgerligt, at slagene altid ender med en uoverskuelig klump kød, der ikke stopper før den anden part er totalt herrausradiert. Fascinationen falmer Efter de første kæbetabende timer begynder man at tænke på at vinde. Jo flere enheder man har, jo langsommere kan man træne dem, hvilket giver en del ventetid. En by kan genopbygges med en enkelt bonde, så det ender altid med at man render rundt på kortet for at finde fjendens sidste overlevede bonderøv. Ingen nytænkning her. Overblikket på skærmen er begrænset, for brugerfladen fylder 1/4 af skærmen, og samtidig kan man hverken zoome eller køre højere opløsning end 1024x768. Et plus er dog helt klart multiplayerdelen, som nok skal give netnørderne udfordring til langt ud på natten. Til legebørn Det er umuligt at finde nok positive ord for at beskrive spillets udseende og form. BR er ikke strømlinet strategi, men mere målrettet legebørn, der synes Kung Fu-stilen er for sej, og som kan følge med i de kaotiske kampe. Al den energi der er lagt i præsentationen af spillet og variationen af de forskellige klaner gør, at man ser igennem fingre med et par haltende gameplay aspekter. For spillet har charme, og det må man tage rishatten af for.