Nuttede japansk inspirerede rollespil som 'Final Fantasy' har altid været blandt de mest populære på konsollerne, men har aldrig helt slået igennem til pc, hvor tungere rollespil som 'Baldur's Gate' altid har været spillernes foretrukne valg. Med rollespillet 'Anachronox' forsøges der bygget bro mellem de to lejre gennem kombinationen af lettilgængelige rollespilselementer og et barskt, futuristisk univers. Spillet fortæller historien om et fiktivt futuristisk univers, der bogstaveligt talt er ved at implodere. I rollen som den afdankede privatdetektiv Sly Boots har man fået den utaknemmelige opgave at redde verden fra dens undergang. Med udgangspunkt i kriminalitetens hovedsæde, havnebyen Anachronox, støder man gennem spillet på et broget persongalleri, lige fra ens døde sekretær, der genskabt som et hologram stadig assisterer en, og en døddrukken superhelt til talløse skruppelløse soldater og en gammel forsker, der formår at tale folk til døde. Baggrundshistorien er utroligt dragende og bidrager perfekt til spillets nærmest præ-apokalyptiske stemning, der skifter mellem at være skræmmende og hysterisk morsom. Netop humoren er et af spillets absolut stærkeste kort, og de humoristiske indslag skifter konstant karakter lige fra de vulgære udråb og den overdrevne banden til de mere subtile jokes. Dette står i skærende kontrast til den pæne 'Final Fantasy'-jargon, men udviklerne har inkluderet et filter, der gør det muligt at holde dialogen stueren. Den simple styring i spillet fungerer upåklagelig, og selvom dialogerne ofte er kortvarige, udfylder de flot hullerne mellem undermissionerne og aktionsekvenserne. Boots' sekretær, hologrammet Fatima, holder flot styr på undermissionerne og kommer med gode råd, så selv nybegyndere kan være med i det generelt lettilgængelige spil. Kampene minder meget om dem man kender fra 'Final Fantasy'; via et turbaseret system foretager figurerne skiftevis handlinger, der varierer fra simple bevægelser og angreb til brug af avanceret udstyr og magi. Efterhånden som spillet skrider frem, vokser gruppens skare løbende, hvilket sørger for en tilpas stigende sværhedsgrad i kampene. Efter hvert vundet slag tildeles figurerne erfaringspoint, hvorved de med tiden stiger i rang og bliver hurtigere og stærkere. Grafisk er spillet baseret på en opdateret version af det nu arkaiske Quake II-grafiksystem. Det er imidlertid lykkedes folkene bag spillet at udøve mirakler med systemet, idet grafikken er blevet en æstetisk nydelse, der perfekt understøtter den metertykke stemning, der er allestedsnærværende i Anachronox og omegn. Baggrundsmusikken skifter karakter efter omgivelserne og udsender den helt rette stemning, mens stemmeskuespillet er levende og godt. 'Anachronox' mangler desværre lige det sidste for at være et absolut topspil, og specielt de lange loadtider mellem hver lokation og de lange gåture bliver med tiden trættende, samtidig med at kampene bliver lidt ensformige i længden. Når alt kommer til alt formår disse mindre irritationsmomenter dog langtfra at ødelægge den positive oplevelse, som spillet uden tvivl vil være for enhver eventyrlysten person. Et spændende futuristisk univers, en fængslende historie, et utroligt persongalleri og en høj spilbarhed gør 'Anachronox' til ét af dette års hidtil bedste rollespil.