At starte ud med ingenting, bygge en tryg base og dernæst udforske om- og underverdenen for farer og gevinster har været et tema, der har grundlagt mange store pc-spil.
For tiden er især det uafhængigt udviklede 'Minecraft' på alles læber, ligesom 'Dwarf Fortress' før det, og 90'ernes 'Dungeon Keeper' før det. Alle har de formået at tale til et publikum med uortodokse mål og spilleregler.




























