Hop, indsaml guldmønter, forcer lavafyldte grotter og mas tåbelige, bæverlignende fjender til plukfisk. Det lyder umiddelbart som endnu en gang søvndrukken og traditionel platformunderholdning, men denne gang smiler man oftest bredt over hele femøren. For 'Sly Raccoon' (SR) emmer af en gennemgribende succesrig tegneseriestil fyldt med opfindsomme humoristiske detaljer. Som spiller kryber man ind under pelsen på den tyvagtige vaskebjørn Sly Raccoon, der nedstammer fra en lang række mestertyve. Disse har alle erhvervet deres legendariske evner fra en art bibelsk håndbog kaldet 'Thivieus Raccoonus', men - som enhver vaskebjørn ved, nemlig at hver vaskebjørn stjæler - så bliver bogen stjålet af fem skurke, der lige i farten også når at aflive ens kære vaskebjørnefar. Så eftersom hele spektret af hævn, ære og det mulige katastrofale tab af ens nedarvede mesterlige tyvagtighed er i spil, er det bare om at rubbe poterne. Slut for den 25-øre Mens spillet ruller over skærmen, forbløffes man over, hvor meget det i grunden ligner en tegnefilm. Alt er uhørt flot animeret, men ofte når man næsten ikke at nyde grafikken, fordi det går over stok og sten, og spillet tidligt kræver hurtige og præcise reflekser af spilleren. Bliver udfordringerne imidlertid for hårde, kan man heldigvis hoppe tilbage til et allerede overstået kapitel i spillet og samle kræfter. Beklageligvis er opgaverne ikke særlig opfindsomme, men en række velfungerende minispil, såsom racerløb eller ubådsdykning, krydrer hele affæren med tilpas variation. Sjusket spildesign Dog er SR et umanerligt hjerteløst spil, fordi det er pjattet med at slå sin hovedperson ihjel ved enhver given lejlighed. Selv det mindste fejltrin på en bane resulterer i, at man ender på dyrekirkegården, men det betyder paradoksalt nok intet, idet man bare kan starte forfra på samme bane i en uendelighed. Her er der dømt direkte sjusket spildesign, da det underminerer hele ideen bag, at man skal indsamle guldmønter for at optjene ekstra liv. Sådanne fejltrin er dog til at tilgive, men SR er oppe imod benhårde konkurrenter som 'Ratchet & Clank' og 'Jak & Daxter'. En kamp, som spillet trods sin suveræne grafiske stil taber, slet og ret fordi det hellere vil kigge bagud og forbedre de traditionelle platformselementer, end det tør se fremad og eksperimentere mere med sin genre. Men med det skrevet, så skal man dog aldrig kimse ad en nostalgisk rundtur i platformsgenren, og slet ikke når den som her er guidet med overflod af charme og stil.