Hamr tommelfingeren i bund på den store grønne speederknap, lim øjenlågene fast til øjenbrynene og blæs din futuristiske rumracer igennem hårnålesving, loops og endeløse afgrunde med en gennemsnitsfart på over 1.000 km i timen. 'F-Zero GX' er et ekstremt intenst og imponerende rendyrket racerspil, der stiller store krav til både reaktionsevnerne og taktisk tænkning. For i denne fremtidsverden kan 'bilerne' bevæge sig 10 gange så hurtigt som en toptunet Formel 1-bil, men fart betyder alligevel ikke alt i dette racerløb - omtanke vinder til stadighed her. Det bliver et taktisk kapløb, for man har ikke uendelige forsyninger af strøm til at skyde farten i vejret. Løber man tør for strøm, mister man sit beskyttelsesskjold, og det reducerer ens før så toptunede rumracer til et let bytte for modstanderne. Humlen er at lære at sætte turboen til på de præcis rigtige tidspunkter på banerne, og det er en svær kunst, der tager mange timer at lære at mestre. Det er muligt at race i et væld af forskellige løb med lige så mange forskellige muligheder for at skræddersy sin rumracer efter eget hoved. Lige så hurtigt og adrenalinpumpende 'F-Zero GX' kan være, lige så utilgiveligt svært er spillet, og selv om træning og tålmodighed giver pote, vil mindre fanatiske racerkørere ikke have udholdenhed til gang på gang at ramle ud over de ofte snærende smalle racerbaner og styrte i døden. Mest mærkelig er spillets episke enkeltspillerkampagne, idet den både er ekstremt svær at gennemføre og har en særdeles mystisk handling, der netop burde introducere spilleren til universet, men gør det stik modsatte. Dette er heldigvis kun små skønhedspletter på et ellers i alle henseender finpudset og hektisk racerspil, der med sin unikke 'bare lige en gang til'- faktor er et formidabelt køb til alle, der har raketbenzin på tanden efter et udfordrende og dybt taktisk racerspil.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Republikansk profil: »Tabet vil trække spor længe – måske et helt årti frem«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.