Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Pipilotti Rist. 'Selbstlos im Lavabad' ['Selfless In The Bath Of Lava'], 1994. En-kanals audio-videoinstallation. LCD-monitor monteret i gulv (video still). © Pipilotti Rist. Courtesy the artist, Hauser & Wirth and Luhring Augustine.
Kunstkritikerskolen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anmeldelse fra Politikens Kunstkritikerskole: Jeg er stadig barn af Pipilotti

Videokunstneren Pipilotti Rist viser os vores higen efter noget autentisk, selvom det ikke kommer i den indpakning vi havde ønsket os.

Kunstkritikerskolen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jeg ligger i en king-size seng på Louisiana. Det grønne sengebetræk kradser på mine nøgne arme, og rummet omkring sengen er mørkegråt.

Der kører en videoprojektion i loftet, som viser en grumset vandunderflade og nøgne kroppe, der delvist glider ind foran kameraets linse. Kameraet filmer lige på skellet mellem luft og vand, og det er som om at hvis bare jeg rakte min hånd lidt frem, ville den bryde igennem overfladen og ramme atmosfæren.

Jeg befinder mig i Pipilotti Rists udstilling ’Åbn min lysning’ på Louisiana. Rist er video- og installationskunstner, og den omfattende udstilling starter med et tilbageblik på hendes første værker med start i 1980’erne og løber derefter frem til i dag.

’Åbn min lysning’ viser en mangfoldighed af rum med forskellige iscenesatte virkeligheder, som i store træk kan deles op i to kategorier: todimensionelle videokunstværker og interaktiv installationskunst.

Den første kategori indeholder blandt andet værket ’Ever is Over All’ fra 1997, hvor kunstneren smadrer bilruder med en multifarvet blomst, mens kameraet glider ned over hendes perfekte unge krop og ender med at krydsklippe til en kornmark.

Et værk som Beyonces musikvideo ’Hold Up’ fra 2016 mere end bare mimer, når sangeren yndefuldt og aggressivt ødelægger samtlige bilers vinduer i sorgen over sin mands utroskab. Rists 1990’er værker, virker til at markere starten på et feedback-loop, som den moderne popkultur med nydelse og lyst bruger som sit eget.

Fødsel i splitscreen

Den anden kategori: den interaktive installationskunst, er der jeg finder mig selv, for jeg har endnu ikke forladt sengen med betrækket, der kradser.

Sengen er en blandt mange senge, som alle er en del af værket ’4th floor to Mildness’ fra 2016. Soundtracket til installationen er lavet af Soap&Skin (aka. Anja Plaschg), hvis tekster skaber velkendte og foruroligende billeder, om at blive voksen og forstå, at barnets omnipotente frygt stadig sidder i én:

»When I was a child fears pushed me hard in my head, in my neck, in my chest, in my waist, in my butt. I never loved I still beg: Please help me. I was a child. I am a child«.

Det er ambivalent, for jeg føler mig både hjemme og samtidig udstillet i Rists univers. Jeg tænker på en video jeg så lige inden jeg lagde mig i sengen. Den viste en fødsel i en splitscreen, hvor en bjergkæde bliver en kunstig baggrunden for barnets fødsel.

Filmisk fødes barnet nærmest på en bjergryg, mens moren sprækker. Efterfølgende syes hun sammen igen. Her måtte et ungt par jeg sad sammen med gå, fordi kvinden fik kvalme.

Det er absurd fordi Rist så tydeligt viser os sine pop-referencer og eventyr-koder, som fremprovokerer opkastningsfornemmelser, og jeg tager det til mig, som var det mit eget. For Rist er min generations kunstnermor, som skubber os ud over kanten, når vi har sat os for mageligt på den.

Hun leger på alvorlig vis med vores selvbevidsthed, hvor legen inkorporerer pop-kulturelle referencer, som får et ekstra millennial-lag, når Beyonce træder ud af et af videoværkerne på ny. Rist viser os vores higen efter noget autentisk, selvom det ikke kommer i den indpakning vi havde ønsket os, for den ville have været for behagelig.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden