Hjerneforsker: Hvad får os til at nyde sex og musik?

Lyt til artiklen

Hjerneforsker og professor ved Oxford University Morten Kringelbach har igennem en årrække forsket i nydelse i vores hjerne, og han indvier os i, hvad der foregår i vores hjerne, når vi føler nydelse.

Det nydelsesfulde hjernenetværk er svækket hos eksempelvis skizofrene, krigsveteraner og forældre med fødselsdepression. Professoren vil fortælle, hvordan strøm eller musik måske kan få den syge hjerne tilbage på sporet igen.

Forelæsningen blev holdt på Københavns Universitet den 16. maj og er en del af samtalerækken Det vi ved – det vi kan, som er udviklet i samarbejde mellem Politiken, Københavns Universitet og Carlsbergfondet med støtte fra Carlsberg Mindelegat.

Det vi ved – det vi kan præsenterer nogle af verdens mest markante stemmer i international topforskning og samfundsdebat. Her formidles den nyeste viden inden for et bredt spektrum af videnskabelige discipliner. Samtalerækken vil i det kommende år især behandle videnskabelige nybrud inden for blandt andet medicin, klimaforskning, kønsforskning, evolution og robotteknologi i lyset af aktuelle, globale problemstillinger.

Vanessa Pröschold

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her