Går man en tur op ad Bryggen en grå fredag eftermiddag i januar, minder kvarteret mest af alt om en butiks- og mennesketom soveby midt i byen. Den traditionsrige arbejderbydel, der før i tiden husede læssevis af købmænd og værtshuse, er i dag forvandlet til et søvndyssende velhaverområde, hvor man skal kigge langt efter både beboerne og butikkerne. Området ved Havnebadet, der om sommeren summer af liv, er stendødt om vinteren. De tre lokale isbutikker holder lukket denne del af året, og tager man turen et par hundrede meter længere op (eller ud) ad Bryggen, ser tingene ikke specielt anderledes ud. Ved den nye Havnestads tårnhøje ejendomskomplekser bliver man endda mødt af en hær af skilte, der proklamerer, at der er ’Ingen Adgang For Uvedkommende’.
Mislykkedes at lave butikker
Oven i det er det et særsyn, at små nye nichebutikker åbner på Bryggen. Og det er en skam, mener kvarterets beboere.
»Der kommer aldrig til at ske en skid på Bryggen. Det er kikset helt med at lave butikker i Havnestaden, nok fordi der er mange flere penge i at bygge lejligheder«, siger 59-årige Carsten Stjernholm, der har boet på Islands Brygge siden 1977.
Han står ikke alene med den mening. I hvert fald hvis man skal tro den butikslivsundersøgelse, som den lokale avis, Bryggebladet, for nylig foretog i området.
Undersøgelsen viser, at Bryggeboerne, både dem på den ’gamle’ Islands Brygge og nytilflytterne i den mere ’posh’ Havnestad, rigtig gerne vil have flere specialbutikker. I toppen af ønskelisten står en slagter, en fiskehandel og en Matas-butik. Længere nede på listen drømmer Bryggens beboere blandt andet om en dag at få en lokal Thai take-away, en osteforretning, en dagligvarehandel med økologiske varer og sidst, men ikke mindst en videobutik.
Nye tilbud i Havnen
I det hele taget ønsker Bryggeboerne sig et mere levende nærmiljø og et florerende butiksliv. Men alting tager tid.
»Boligerne i sig selv genererer jo ikke automatisk et levende byliv, og Havnestaden er et godt eksempel på, at der er en masse ting, som er svære at få til at gå op, når man skal skabe et nyt byområde«, siger Nicolai Carlberg. Han er etnolog og partner i konsulentfirmaet Carlberg & Christensen, som står bag flere rapporter om udviklingen i hovedstadens havneområde.
»Havnestaden mangler nogle flere tilbud, som kan trække folk til. Et lækkert offentligt rum, et aktivt havneområde eller nogle andre kulturelle magneter. Men butikkerne kommer selvfølgelig først, når ejerne tror på, at de kan få deres forretning til at løbe rundt«.
Her er det symptomatisk, at Bryggebladet for fem år siden lavede en lignende undersøgelse blandt kvarterets beboere. Og tilbage i 2002 stod der også en slagter, en fiskehandel og en Matas øverst på beboernes ønskeseddel over nye specialbutikker.
Håb forude
Men indtil nu er butikker ikke blevet tænkt ind i byplanlægningen for store dele af havnefronten. Se bare på Axel Heides Gade, en af de nye gader i Havnestaden. Oprindeligt var gaden tænkt som et butiksstrøg i bydelen, men i alle gadens ejendomme er der i dag lejligheder i stueetagerne. Kommunen har nemlig ikke i lokalplanerne krævet, at bygherrerne, der står bag lejlighedskomplekserne, skulle skabe rum for butikker i byggeplanerne.
Sådan ser situationen også ud i de fleste andre dele af det ’nye’ Bryggen. Og derfor må kvarterets beboere indtil videre kigge langt efter en ny slagter, fiskehandel eller videobutik. Trods alt er der dog en smule håb forude for ’Havnen’s indbyggere. I lokalplanen for Bryggen Syd, den nye bydel, der kommer til at ligge mellem Havnestad og Nokken, kræver kommunen, at bygherrerne skal indrette lokaler til butikker (og cafeer) i ejendommene.
