Så sent som i maj var den gal igen.
Konflikten mellem Christiania og det omliggende københavnske samfund blussede igen op i lys lue, da politiet rykkede ind for at fjerne huset Cigarkassen på Dyssen. Men siden da har dialogen mellem statsmagten og den alternative fristad faktisk været positiv. Endda så positiv, at der fra begge sider af forhandlingsbordet nu lyder røster om, at den årelange magtkamp snart kan være slut.
»Det har aldrig stået bedre til, end det gør nu. Jeg er sikker på, at det lykkes at få en aftale på plads med staten«, siger christianitternes advokat, Knud Foldschack. Tvisten mellem parterne
I det nye forslag fra Christiania til staten lægger Fristaden op til, at christianitterne får lov til at blive i deres egne huse. At de får lov til at bestemme, hvem der skal flytte ind på Christiania fremover, og at de får lov til at være med til at bygge nye boliger på området. Sagt med andre ord, så prøver christianitterne med forslaget at undgå, at staten buldrer ind i området, bygger kæmpe penthouselejligheder og sælger dem til højestbydende.
»Vi håber stærkt, at staten synes, at denne løsning er en farbar vej. Det er essentielt, at de nuværende og de nye beboere på Fristaden arbejder på det samme værdigrundlag, og at der ikke går ren kapitalisme i Fristaden«, siger Mette Pagode fra Christianias Kontaktgruppe om forslaget, som christianitterne enstemmigt vedtog 1. juli.
Bred politisk opbakning
På den anden side af forhandlingsbordet er der angiveligt bred politisk opbakning til, at man snart får lukket sagen omkring Christiania. Staten vil gerne normalisere Christiania, så Fristaden i fremtiden kommer til at eksistere på lige fod med resten af samfundet. Det betyder blandt andet, at der skal bygges nye huse, som alle danskere potentielt set kan flytte ind i.
Et af forslagene i det nye udspil fra Christiania handler om salget af Røde Sols Plads ved bagindgangen til Fristaden. Her har Fonden Realdania – angiveligt for et beløb i omegnen af 60 millioner kroner – tilbudt at købe området, hvor der skal opføres lejligheder, der skal administreres af en ny fond – ’Boliglaboratoriet’ – der består af Christiania, staten og Realdania. Håber på løsning
Men det er netop i forhold til de nye boliger på Christiania, man finder en af de største forhindringer for, at staten og Fristaden endelig kan give hinanden hånden og finde en fælles løsning. Venstres Christiania-ordfører, Peter Christensen, påpeger, at nybyggeriet – og ikke mindst hvem der skal bo i de nye boliger på Fristaden – er en væsentlig forudsætning for, at aftalen kan falde på plads.
»Hvis vi kan sikre et kreativt nybyggeri derude, og Realdania kan være med, så er vi ret tæt på at finde en løsning. Men der skal være en åben og fri tildeling af boliger ligesom i resten af samfundet. Venstre kan ikke støtte en aftale, der indbefatter, at man enten skal være rødhåret eller marxist for at få lov til at bo på Christiania«, siger Peter Christensen. Christiania vil fortsat have vetoret
Mette Pagode fra Christianias Kontaktgruppe kan til dels følge, hvad Peter Christensen mener.
»Men Christiania har altid selv bestemt, hvem der skal flytte ind her. Det ønsker vi fortsat skal ske. Vi er helt med på, at der skal være en åben søgning til Fristaden, men vi kræver, at vi kollektivt kan beslutte, hvem Christianias nye beboere skal være«, siger hun.
Trods uenighederne håber begge parter dog på, at man får diskuteret sig frem til en løsning, når der er indkaldt til et nyt møde 13. august i Slots- og Ejendomsstyrelsen.
