I morgen er det æblernes dag, og overalt i landet bliver de små vitaminbomber fejret.
Men nogle æbler er sundere end andre. For miljøet og for forbrugeren. Udenlandske æbler, der transporteres med fly fra den ene ende af verden til den anden, koster nemlig dyrt på CO2-skalaen. Og så indeholder de flere pesticider, end de danske.
»Etisk og sundhedsmæssigt er det langt mere forsvarligt at spise de danske æbler«, konstaterer seminarielektor Anne-Grete Rasmussen fra Ankerhus Seminarium. Hun står bag en kampagne for danske æbler.

