En halv regnskov af glittet papir med tilbud om billige ispinde, 12 pakker rugbrød og to liter mælk vælter ind ad brevsprækkerne i de danske hjem.
Men blandingen af reklame-udbud og omdelte gratisaviser har fået flere til at nå grænsen for, hvor meget vi gider få tilsendt.
Sådan forklarer pressechef i Post Danmark Arne Kjerulf den andel af privatpersoner på 17,5 procent, der har sagt farvel og nej tak til reklamerne.