At hævde, at man kan mærke indflydelsen fra Middelhavet heroppe nord for Lyon, er måske at gå et skridt for vidt.
Men der er i visse årgange i de bedste mâcon-vine en tone, der minder om pærer og meloner, og som i de allerbedste vine er kombineret med en vis mineralitet.
Vi er nede i den sydlige ende af Bourgogne, og der skiltes med bjerge, når man kører sydpå fra Beaune mod Lyon ad motorvej A6, men det er nok at tage munden lidt for fuld, i hvert fald hvis man ser på højderne, der næppe kommer over 600 m. Et populært ord
Mineralitet, der i en vin nok bedst kan beskrives som omfattende en lille salt tone samt en rensende effekt i eftersmagen, er i hvert fald blevet et populært ord, når man skal beskrive sin egen vin.