Hoffet forbyder prinsesse-te

Lyt til artiklen

Et kreativt te-firma er blevet irettesat af Hofmarskallatet for at have misbrugt kronprinsesse Mary i markedsføringsøjemed, skriver B.T. En simpel teblanding med blandt andet lakridsrod og solsikkeblomster bliver i talrige specialforretninger landet over og fra visse apoteker solgt under betegnelsen 'Prinsesse Mary’s Te'. Hoffet: Det kan man ikke
Det synes hoffet, som holder et vågent øje med handlende, som forsøger at slå plat og tjene kroner på de kongeliges popularitet, aldeles ikke om. Kort før jul ringede Hofmarskallatet til firmaet Te Specialisten i Greve og bad dem stoppe den ureglementerede anvendelse af kronprinsesse Marys navn. »Det er ikke ofte, vi har den slags sager, men af og til er der enkelte, der formentlig af venlighed og måske også en tro på, at det kan hjælpe dem i egen markedsføring, kommer til at anvende kongelige navne til forskellige produkter. Men det kan man jo ikke«, fastslår kontorchef i hoffets kabinetssekretariat, Bjarne Grønfeld, i B.T. Te-firmaet: Det var vi ikke klar over
Te-firmaets daglige leder, H.C. Jepsen, siger: »Vi var simpelt hen ikke klar over, at man ikke måtte bruge prinsessens navn på den måde. Det var Hofmarskallatet så venlig at gøre os opmærksom på, og det retter vi os naturligvis efter lige med det samme. Vi har dog fået lov til at lade de varer, der allerede er ude i butikkerne, stå. Fremover kommer teen blot til at hedde »Marys te«,« tilføjer H.C. Jepsen. Også den lille prinsesse Isabella nåede firmaet at opkalde en teblanding efter, inden hoffet havde fået nok. Fremover hedder denne te blot Isabellas Te.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

Debatindlæg af Chastina Nees
Chastian nees-2

Wegovy, jeg slår op

Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her