Forbrugere, der hos en privat forhandler ved Horsens har købt russiske, tyske eller lettiske dåser med kød eller grøntsager på glas, bør smide deres varer ud.
Varerne er ulovlige og er ikke mærket med danske tekster eller etiketter, advarer Fødevarekontrollens rejsehold efter et uanmeldt besøg hos importøren i dag.
Den handlende drev uregistreret fødevarevirksomhed med ulovligt salg af en lang række fødevarer fra Letland, Rusland og Tyskland. Den uautoriserede butik lå i Jessensgade i Horsens, men har nu fået konfiskeret hele varelageret.