En brand i en nabo-virksomhed i Låsby vest for Århus var fredag den indirekte årsag til, at myndighederne opdagede omfattende ulovlig import af fødevarer.
Politiet og fødevarekontrollen beslaglagde derefter store mængder fødevarer som grønsagskonserves, melprodukter, gryn, te, kondenseret mælk, nødder, ris og diverse krydderier fra lageret i Låsby.
Varerne er ulovlige, da de er uden mærkning på dansk. For en stor dels vedkommende er det ikke til at se, hvor de stammer fra. Desuden er virksomheden ikke registreret som fødevarevirksomhed.