Bådkartofler og pommes frittes fra Flensted kan igen pynte på tallerkenen ved siden af bøffen.
Producenten er nemlig blevet frikendt for ved en fejl at have forurenet kartoflerne ved vask og skrælning, oplyser dr.dk/esbjerg.
På grund af mistanken tilbagekaldte Flensted to måneders produktion af pomfritter, kartoffelbåde, kartoffelskiver og andre kartoffelprodukter svarende til 2.000 ton. Sagen kommer til at koste Flensted et millionbeløb i tab, men alligevel er direktør Johannes Nielsen lettet over, at det er overstået.