Hao Li er 18 år og meget spændt. Hans fars 'Tea Restaurant' har åbningsdag i Helgolandsgade på Vesterbro, og ansatte fra hotellet over for har lige været forbi med blomster.
Søn er frontfigur
Haos perfekte dansk gør ham uundværlig i familieforetagnet. Ud over de mange forskellige traditionelle retter på menukortet kan man nemlig også bestille flere forskellige slags ægte kinesisk te.
»Jeg skal nok præsentere de forskellige slags te i starten, for folk kender jo ikke forskellen«, siger Hao.