Kioskeejere og grønthandlere griner ad smileyordningen.
Selvom deres butikker står til at få en sur smiley, så smiler munden på kontrolrapporten, og forbrugeren bliver holdt for nar, skriver B.T.
Butik blæser på reglerne
Månedlang sagsbehandling af ubetalte bøder betyder nemlig, at fødevaremyndighederne må give glade smil, selv om butikkerne står til at få en sur mund. Det hul i loven vil fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) nu have stoppet.
Iqbal Food Store på Nørrebro i København er en af de butikker, hvor munden vender opad, selv om butikken blæser på myndighedernes regler for fødevaresikkerhed.
Nægter at betale bøder Myndighederne kunne ved sidste kontrolbesøg ikke finde et egenkontrolprogram, hylderne bugnede af ulovlige varer med kun udenlandsk tekst, og æg blev opbevaret uden køl. Normalt vil dette give en sur smiley. Men hos Iqbal Food Store på Nørrebro smiler munden. Tricket består ganske enkelt i, at butikkerne ikke betaler de bøder, de får af fødevaremyndighederne.