I vinbranchen kan alle med blot 10 års erfaring tale med om effekterne af klimaændringerne.
Højere temperaturer er det, de fleste ikke bare har mærket på deres krop, men set resultaterne af i vinmarkerne: Druerne bliver hurtigere modne og har et højere sukkerindhold og en lavere syre end tidligere.
Det påvirker de vine, vi forbrugere drikker, og derfor er vi selvfølgelig interesseret i at være med på en lytter, når en række internationalt anerkendte forskere, agronomer og ønologer mødes for at diskutere situationen, som det var tilfældet for nyligt i Barcelona ved konferencen 'Climate Change and Wine'.
Forandringer i Frankrig
For vinområdet Bordeaux ved Frankrigs atlanterhavskyst er maksimum- og minimumtemperaturerne i perioden 1968-1986 steget fra det, vi ville opfatte som ’normale temperaturer’ i et tempereret klima til et niveau i det følgende årti, som man ellers ville finde i Perpignan i Roussillon ved den franske middelhavskyst.
Og i ekstremt varme år som 2003 og 2006, som flere af konferencedeltagerne opfattede som generalprøver på, hvad vi kan forvente af temperaturstigninger bare inden for den næste halve snes år, nåede Bordeaux et temperaturniveau, man normalt kender fra fastlandet, hvor havet ikke har nogen kølende effekt.
Den franske forsker Bernard Seguin forudså på den baggrund bl.a., at den generelle mængde af landbrugsafgrøder vil stige i området nord for en linje trukket mellem Bordeaux og Lyon, mens det vil falde syd for denne linje.
Seguin så problemer med kortere vækstperioder samt det faktum, at druerne allerede nu og i endnu mere udtalt grad i fremtiden vil blive høstet tidligere, faktisk allerede i højsommermåneden august, og at man (som flere steder i Australien) vil blive nødt til at høste om natten for at få kølige druer hjem til vinkælderen. Tidlig høst 'down under'
Den australske agronom Richard Smart var enig i dette synspunkt og fortalte, at høsten i visse dele af Australien allerede var i fuld gang her medio februar, hvor sommeren er på sit højeste i Australien.
»Men i virkeligheden er druerne ikke så meget valgt, fordi de passer til jordbunden (som franskmændene ynder at hævde, red.), men mere fordi de passer til klimaet«, fortsatte Smart.
