Hvis de stigende priser på brød og andre dagligvarer har fået dig til at lægge spareplaner, er du langtfra alene.
En ny undersøgelse fra Nordea viser, at vi skruer ned for privatforbruget, fordi vores tro på, at det vil gå os godt økonomisk i fremtiden, er behersket.
Mad og energi er sværvægterne
Uanset om hustandsindkomsten ligger i den lave eller høje ende, er det de stigende energipriser, der bekymrer os mest. Faldet i huspriserne er til gengæld ikke noget, som går os på - igen uanset om hustandsinkomsten er høj eller lav.
Men der er forskelle på, hvor bekymrede vi er og hvorfor.