Naturen skal bruge 100 år på at nedbryde en plastikpose.
Norges forbrug af plastikposer er omkring en milliard om året, og det vil miljøminister Erik Solheim gøre noget ved. Han overvejer, om et egentligt forbud imod plastikposer kan indføres, og han har sat en undersøgelse i gang for at se på sagen. »I Kina forbyder de plastikposer, i Irland lægger de afgifter på poser, og i Australien drøftes det, om plastikposer skal forbydes. Vi kan ikke være dårligere«, siger miljøministeren til NRK, Norges statslige radio og tv. Brugbare alter Solheim mener, at der findes brugbare alternativer til plastikposer. Han nævner tøjnet eller meget tykke plastikposer, som kan genbruges. »Det fungerer i andre lande«, siger miljøministeren, der håber på, at der kan findes en løsning på forbruget af plastikposer i løbet af året - enten via en lov i Stortinget eller via et samarbejde med branchen.