Lyt til artiklen
Ugen byder på noget, der kan minde om et lille Toscana-tema, med en vin fra naboregionen Umbrien som et lille appendiks.
Toscana er et vanvittigt spændende vinområde med en drue, der kan drive producenter og forbrugere til vanvid. Toscanas sangiovese kan ikke smagsmæssigt sammenlignes med Bourgognes pinot noir, men begge druer er lige svære at få gode vine ud af.
Især skal årgangen, de klimatiske betingelser, være gode, og 2004 er ikke en årgang, der går over i annalerne for sin store kvalitet. Lette vine til at drikke med det samme og uden den krop, der skal til for at kunne tåle en længere fadlagring på træ. Piccinis Chianti Riserva 2004 er et glimrende eksempel på, at det ikke går godt.
En glimrende årgang
Til gengæld er 2006 en glimrende årgang i Toscana, og Leonardos Chianti 2006 har da også væsentligt mere at byde på, men prisen er noget pebret for en vin, der trods alt kun er en chianti.
Bedst af toscanerne, og faktisk rigtig god, er Argianos Toscana IGT, Non Confunditur.
Man skal ikke forveksle (det er det, det latinske navn betyder) denne vin med en almindelig Toscana-vin, for Argiano har i denne vin kun brugt 20 procent sangiovese, og resten er cabernet sauvignon, merlot og syrah. Og det fungerer altså ret godt.
Grillvin i syne
Det samme må man sige om den hvide sydafrikaner. Vi har set Roodeberg som rødvin i mange år, men den hvide udgave er relativt ny. Det gør det ikke ringere, og når grillen for alvor kommer frem, er den hvide Roodeberg en indlysende ledsager til den grillstegte fisk.
