Fra denne uge kan danske forbrugere spore deres kød tilbage til opdrætsstedet.
På pakkerne af det nye produkt 'Friland Kødkvæg' står der en lille beskrivelse af kvægracen, hvornår det er født og slagtet og hvor det er opvokset.
Søg på dyrets personnummer
Desuden kan man finde dyrets CKR-nummer, og når man taster det ind på hjemmesiden www.sporditkod.dk kan man læse mere om den enkelte opdrætter.
»Der findes mange racer kødkvæg i Danmark. Nogle har lyse, lette og fedtfattige kødkvaliteter, mens andre er mørke, saftige og kraftige. Alle racerne smager godt, men som bekendt er smag forskellig. Vi vil gerne give danskerne mulighed for at smage på de forskellige kødtyper«, siger kontorchef i Friland, Randi Kok.