Syrah er en drue, der flot tager kulør efter omgivelserne, dvs. klima og jordbund.
Man generer næppe nogen ved at hævde, at det nordlige Rhône og dele af Australien har lagt kursen for syrah. Men det jo langtfra hele sandheden, for der laves god syrah i snart sagt hele verden. Og så kaldes den også shiraz efter det antikke persiske navn i mange lande.
Syrahs rolle som verdensdrue er ret ny.
En populær crowd pleaser For 20-30 år siden havde druen slet ikke den fremtrædende position som i dag, hvor den både er fashionabel kultdrue og en populær crowd pleaser. Udbredelsen har da også været markant, selv om det ikke i samme grad som cabernet er alle vinproducerende lande, som jonglerer med syrah. De største tilplantede arealer er Languedoc-Roussillon, Australien og Rhône, mens Argentina og Californien er et stykke efter. Gamle stokke i mager jord Syrah er en drue, der både kan trives i relativt kølige vækstzoner og varme områder, selv om både for meget og for lidt varme vil give henholdsvis kogte og urtede vine. Men syrah er dog mere kræsen med hensyn til vækstbetingelser end f.eks. cabernet, og derfor vil man ikke finde syrah i så mange lande. Stokkene skal helst kæmpe for deres eksistens i mager jord, og udbyttet skal holdes nede, hvis man vil lave stor vin. Mange af de største syrah-vine stammer fra meget gamle vinstokke. Man kan normalt ikke tonse vinen til med samme mængde egetræsfad, som cabernet kan klare – og dog laves nogle af de allerbedste syrah-vine med meget lang fadlagring. Syrah er nok bedst som solodrue eller næsten solodrue. Man skal dog være opmærksom på, at druen indgår i mange komplekse blandinger af druer, f.eks. i det sydlige Rhône og Languedoc, ligesom man ofte laver cabernet/shiraz-blandinger i Australien. Dyb frugt i de bedste De bedste vine vil være præget af en dyb, dyb frugt, masser af tannin, der enten er med en skarp kant eller i den mere bløde genre, og en stor koncentration. Nogle er fyldige grænsende til det fede, mens andre er slanke med en markant frugtsyre, der både giver friskhed og karakter. Ikke sjældent finder man toner af chokolade, sorte oliven og bacon i næsen. Med alderen kan man finde lakrids, vildt og krydderier. Som det også fremgår af smagningen, kan mange af de bedste allerede drikkes få år efter tapningen, men især i vine fra det nordlige Rhône kan man finde meget lagringsegnede vine – op til 15-20 år kan de bedste årgange klare. Gode til grillmad
Syrah kan både resultere i lidt intellektuelle, stringente og krævende vine og i mere umiddelbare, hjertevarmende og indtagende vine.
