Lyt til artiklen
De stigende priser på brændstof rammer ikke bare bilejerne. Det gør det også dyrere at sætte en fiskeret på bordet.
Det siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen, til P4 Midt & Vest.
Forbrugerne rammes af olieprisen
Mens fiskere i Sydeuropa på baggrund af de stigende oliepriser har strejket sig til tilskud, har de danske fiskere hidtil slået koldt vand i blodet. Men der skal gøres noget, siger fiskeriformanden.
»Og uanset hvad, kommer forbrugeren til at betale den ekstra oliepris«, understreger han.