Mælkekrigen ser foreløbig ud til at være blæst over, både i Tyskland og i Danmark.
De tyske mælkebønder genoptog fredag leverancerne til mejerierne og dermed til detailhandlen efter at have fået en aftale med detailhandlen om en prisforhøjelse i butikkerne.
Afblæsningen af deres boykot betyder også, at Landsforeningen Danske Mælkeproducenter må droppe forsøg på at presse Aldi i Danmark til at stoppe en priskrig blandt butikkerne.
