Danskerne vil gerne være miljørigtige og aflevere de brugte batterier i stedet for at dumpe dem i skraldespanden - hvis det altså er nemt at komme af med batterierne.
Det er kommunerne, der skal stå for indsamlingen. Men der er kæmpe forskel på, hvor stor succes de enkelte kommuner har, fortæller direktør Frederik Madsen fra Batteriforeningen.
Batteriforeningen organiserer producenter og importører af batterier, og foreningen spørger hvert år de kommunale affaldsselskaber, hvor meget batteri-affald, de modtager.
