Hvis du synes, du betaler meget for mad på bordet og benzin i tanken, må du forberede dig på endnu hårdere tider.
Toppen er nemlig endnu ikke nået for prisstigninger på fødevarer og energi, påpeger Nationalbanken i sin kvartalsoversigt.
De prisstigninger, som danskerne hidtil har mærket på pengepungen, stammer blandt andet fra øgede indenlandske omkostninger til løn og avancer - herunder til danske landmænd.