Det er de varme rødvine, der er fremme i denne uge.
De varmeste kommer fra Sydamerika (Chile, Argentina), men den spanske vin fra Valencia og den italienske fra Lazio følger godt med, mens den spanske Yecla, her i den lettere årgang 2007, og den sydfranske økologiske Corbières har lidt kølige toner.
Som det fremgår af pointgivningen, er de varme og kølige toner i sig selv hverken et plus eller et minus, for det hele handler selvfølgelig om balancen i vinen. På det punkt gør den fadlagrede chilenske cabernet fra Viu Manent det altså godt, og Castaños Monastrell, som vi normalt smager i lidt fyldigere årgange, er her tæt på at finde en egen elegance.