Selv om der stadig findes pesticidrester i frugt og grønt på de danske hylder, er der hverken tale om en alarmerende tendens eller grund til at holde op med at spise grøntsager.
Det konkluderer Fødevarestyrelsen i sin rapport om pesticidrester i fødevarer for 2007.
Rapporten, der er blevet til på baggrund af 2.274 prøver af især dansk og udenlandsk frugt og grønt, en del kornprodukter og animalske produkter som kød og honning samt enkelte børnemadsprodukter, viser en stigning af pesticidfund i især danske æbler og jordbær, mens fundene i danske pærer er faldet.
Også sprøjtet frugt gør dig sundere
Selv om dansk frugt i år indeholder lidt flere rester efter pesticider, er det stadig sundere at spise det end at lade være, lyder det fra seks om dagen-kampagnen, der skal få danskerne til at spise mere frugt og grønt.
»Så længe pesticidresterne er under grænseværdierne giver det god mening stadig at spise løs. Det er veldokumenteret, at det forebygger mange sygdomme og giver dig energi«, siger Vibeke Toft, der er koordinator i seks om dagen.
»Og så giver det jo samtidig en masse gode smagsoplevelser«, indskyder hun.
Våd sommer får skylden »Vi havde håbet, det gik den rigtige vej med æbler og jordbær, men nu er det gået den forkerte vej fra 2006 til 2007«, siger Gudrun Hilbert, der er civilingeniør i Fødevarestyrelsens kontor for kemisk fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og veterinære lægemidler.
»Fra folk, der kender branchen, har vi fået forklaret, at det kan skyldes den våde sommer sidste år. Den har betydet, at jordbæravlerne har sprøjtet mere for at undgå svamp i deres afgrøder«, fortæller hun.
Trods de flere fund af pesticider i danske æbler, ligger niveauet stadig højere i de importerede æbler. Samme tendens gør sig i øvrigt gældende for alle andre frugter og grøntsager.
Seks særligt udvalgte
Netop æbler, jordbær og pærer er blandt de seks særligt udvalget fødevarer, som Fødevarestyrelsen og Fødevareinstituttet har aftalt at undersøge nærmere. Det sker blandt andet ved at udtage det samme højere antal prøver hvert år for bedre at kunne sammenligne.
»Vi fremhæver og følger nogle specifikke produkter, fordi de betyder meget, og netop de seks samlet set giver et godt billede af, hvordan udviklingen af pesticider i fødevarer forløber«, forklarer Gudrun Hilbert.
De tre andre udvalgte fødevarer er gulerødder, tomater og hvede.
Økologi nærmest uden pesticider
»I det samlede billede er der ikke sket meget i forhold til sidste år. Det er svært at tale om en tendens, men snarere om tilfældige udsving fra år til år, og hvert år kommer der flere stoffer med, som vi undersøger for«, forklarer Gudrun Hilbert fra Fødevarestyrelsen.
»Det er vigtigt at understrege, at det meste af det vi finder, ligger under de tilladte grænseværdier, og man kan jo ikke fortænke for eksempel jordbærproducenten i gerne at ville have nogle jordbær at sælge«.
»Generelt vurderer vi ikke, at der er tale om sundhedsskadelige niveauer af pesticider«, siger Gudrun Hilbert.
Hvis man alligevel ikke bryder sig om tanken om pesticider i fødevarer, er der nogle kneb til at prøve helt at undgå dem. For eksempel ved at gå efter økologiske varer.
I dem blev der kun fundet pesticidrester i en enkelt prøve ud af 54, og det menes at skyldes rester af langsomt nedbrydelig DDT i den jord, hvor de pågældende italienske kartofler var dyrket.
Grønnere danske tomater
Omvendt forklarer hun, at frugt og grønt med færre pesticider også kan fungere som en konkurrenceparameter for danske producenter.
For eksempel findes der næsten ingen pesticidrester i danske tomater, mens de findes i langt over halvdelen af de undenlandske.
»Det skyldes, at danske tomater dyrkes meget i drivhuse, hvor man kan bruge biologiske bekæmpelsesmidler mod skadedyr, mens der sprøjtes mere sydpå«, forklarer Gudrun Hilbert.
