En uge meget på det jævne, og det skal man vel ikke være utilfreds med i disse tider, hvor også kollega Andersen i sidste uge var nede at skrabe bunden med en vin til usle ét glas.
Så galt går det dog ikke i denne uge. Men hvis vi skulle tage underholdningsværdien, sprællet, opfindsomheden, det utraditionelle, det uventede eller blot leven op til almindelig standard med i vurderingen, så ville vi komme længere ned end de tre glas, som er bunden i denne uge. Skuffende Cairanne
Almindelig standard har normalt været ret høj hos Cave de Cairanne i Rhônedalen, men den smagte flaske mangler den stringens, som Cairanne plejer at have. Prisen er godt nok lav for en Cairanne, men det bliver vinen jo ikke mindre skuffende af. Vælg de unge
Patagonien i det sydligste Argentina er pludselig blevet et yndlingsområde for importører (hele tre vine i denne uge). Philipson Wine har kørt med Bodega del Fin del Mundo i nogle år, og jeg har skrevet, at det er en af de mere spændende argentinske producenter. Det holder jeg stadig fast ved, men de kan jo (heller) ikke gå på vandet, og en Malbec Reserva fra 2004 er ældet, men ikke modnet.
Mange oversøiske vine har en tilbøjelighed til bare at blive gamle uden at udvikle tertiære aromaer, der tilføjer nye dimensioner til vinen, så lad os da få dem unge, mens den friske frugt er der. Overraskende sherry
Ugens bedste vin bliver derfor en gammel hadevin: den gammeldags, søde Cream Sherry, som har fået så mange vinelskere til at overse de tørre og elegante Fino- og Manzanilla-typer inden for sherry.
Jeg bliver aldrig den store Cream Sherry-fan, men duften af svampe, faktisk over i trøffelretningen, som man finder i denne vin, når den lige bliver åbnet, er overraskende og betagende.
Alt for almindelige vine
Lyt til artiklen
