Den danske høst af den lille mærkelige rodfrugt jordskokken er steget med mange hundrede procent de seneste år.
Nu skal en ny og glattere version gøre roden endnu mere populær, skriver Landbrugsrådets blad Foodculture.
»Den glatte jordskok har været undervejs de sidste fem år, og nu er den at finde i butikkerne. Det klassiske knoldede ydre kan godt virke afskrækkende, men den glatte jordskok er så nem at gå til, at der ingen undskyldning er for ikke at spise den lækre rodfrugt«, siger Ulrik Vestergaard fra Gartneribrugets afsætningsudvalg til Foodculture.

