1. GDA tager udgangspunkt i en voksen kvindes daglige energibehov på 2.000 kilokalorier (kcal). Eftersom et barn har et lavere energibehov, er der stor risiko for, at barnet får for meget sukker, fedt og salt, hvis man alene retter sig efter den GDA-procent, der er angivet på produktet.
2. Fødevareindustrien og de offentlige myndigheder er ikke enige om den mængde, det er passende at spise på en dag – især hvad angår sukker. Fødevareindustrien har valgt at sætte den tilladte daglige mængde sukker til 90 gram per dag, mens Fødevarestyrelsen anbefaler højst 55 gram om dagen for kvinder og 30-65 gram for børn, afhængig af alderen. For mænd er tallet 70 gram per dag.
3. Fødevareindustriens GDA-værdier er baseret på beskedne portionsstørrelser, der sjældent svarer til den mængde, man normalt spiser. Det gør det vanskeligt at regne ud, hvor meget sukker og fedt man reelt indtager.
4. Samtidig varierer de portionsstørrelser, som GDA’en er baseret på, fra vare til vare, hvilket gør det vanskeligt for forbrugeren at sammenligne varerne med hinanden. Eksempler:Coca-Cola: På en halv liter Coca-Cola er portionsstørrelsen angivet til 250 ml, selv om mange vil drikke hele flasken, der indeholder 500 ml. Industriens GDA er på flasken angivet til 29 procent for de 250 ml, hvad angår sukker (baseret på et dagligt sukkerindtag på 90 gram for en voksen kvinde). Det giver et sukker-GDA på 58 procent for en voksen kvinde, hvis hun drikker hele flasken (regnestykke: 2 x 29 procent).
Det vil sige, at kvinden – ifølge industrien – får dækket 58 procent af sit daglige sukkerbehov ved at drikke en halv liter cola. Følger man derimod Fødevarestyrelsens anbefaling om højst 55 gram sukker per dag, vil en voksen kvinde få dækket 98 procent af sit daglige sukkerindtag, hvis hun drikker en halv liter cola. Et barn mellem 6-9 år, der højst må få 45 gram sukker om dagen, får dækket 58 procent af sin daglige sukkermængde, hvis det drikker halvdelen af flasken, og 116 procent, hvis hele flasken ryger ned. Morgenmadsproduktet Guldkorn: